E-sport vinder i større og større grad frem i de danske foreninger. Mange klubber oplever stor succes med det nye tiltag, men der kan også være udfordringer og store udgifter forbundet med e-sport, hvis man ikke har gjort sit forarbejde.

Hvis din forening overvejer at starte e-sport op, så bør man overveje det grundigt. Herunder kan du læse ni gode råd som I bør gå igennem inden I starter e-sport op.

  1. Drøft plusser og minusser
    – Sørg for at der er lavet en liste med for og imod, så I har et overblik over det gode ved at starte e-sport op, men også for at få skrevet mulige udfordringer ned.
  2. Tid og ressourcer
    – Ofte dør projekter fordi man simpelthen ikke kan finde tid og ressourcer til at løfte opgaverne. Derfor er det også vigtigt, at I tage dette med i jeres overvejelser.
  3. Tovholdere og trænere
    – Har I tovholdere/trænere til at løfte e-sport? Brug lokalområdet eller folk med erfaring inden for e-sport til at være trænere eller tovholdere på projektet.
  4. Infoaften
    – Sørg for at kommunikér ud til alle, at I overvejer at starte e-sport op, således at I kan få andres syn på sagen og se om der er tilslutning. Brug web, Facebook, lokale medier osv.
  5. Langt træk
    – Det tager tid at få startet e-sport op, og derfor er det vigtigt at I er sikre på at teamet bag vil arbejde i længere tid på at få det nye projekt op at stå.
  6. Økonomi
    – Det er ikke billigt at købe udstyr, forsikring og andet til e-sport, derfor er økonomi en vigtig del af opstart af e-sport. Derfor skal økonomien være på plads inden I kaster jer ud i e-sport eventyret.
  7. Markedsføring
    – Sørg for at komme bredt ud, når I skal markedsføre e-sport. Brug skoler, uddannelsessteder osv.
  8. Samarbejdspartnere
    – Det kan være en god ide at gå sammen med andre om e-sport. IT-firmaer, andre idrætsforeninger, ungdomsklubber, skoler osv.
  9. Udstyr
    – I forlængelse af økonomien, så skal man også sørge for at få det rigtige udstyr. Der findes et hav af forskellige ting og derfor er det vigtigt at man få lavet en præcis liste over hvilket udstyr der er nice to have og hvad der er need to have.